Rundt om stafetten

Kronborgstafetten er kendt for at være et samlende stafetløb med fokus på fællesskab, sundhed og velfærd for alle i hele Helsingør Kommune. Stafetten er til for både jer som driver virksomheder, institutioner, foreninger og for den enkelte borger i kommunen. Men også for alle jer, der besøger byen og har lyst til at lære den bedre at kende – mærke historiens vingesus.

I 2010 blev der afholdt en mindre stafet under selvsamme navn. Et hyggeligt arrangement, som dog ikke blev gentaget, før vi i 2014 tog den gode idé til revision og finpudsede den.  Nu kan du opleve stafetten i en større og mere ambitiøs udgave med en kær kollega eller ven under armen.

Kronborgstafetten bygger på et klart ønske om at skabe en begivenhed som involverer byens foreningsliv og arbejdspladser mest muligt. Vi har alle styrker vi hver især kan bidrage med for at skabe rammerne om en unik sommeraften i stafettens tegn som rykker by, borgere og brugere tættere på hinanden.

For at holde fælleskabet i hævd er der præmier og underholdning undervejs på ruterne og i stævneområdet. Efter løbet er der mulighed for fællesspisning for alle deltagende hold – igen med fokus på at vi sammen skaber rammerne for en aften med motion og hygge.

Du kan være med som

  • … motionist. Du elsker at blive fysisk udfordret i dit helt eget tempo uanset alder og form. Snør skoene og drag ud på ruten.
  • … virksomhed. I får mulighed for at skabe en personaleaften med tid til snak, latter, konkurrence og holdånd. Dyrk fællesskabet og lær hinanden bedre at kende.
  • … borger. Du får en unik mulighed for at mærke byens brosten under sålen og for at tage del i den særlige stemning. Udfordr venner og kollegaer i en konkurrence på fart eller stil sulten og sluk tørsten i godt selskab.
  • … bruger af byen. Oplev Helsingør fra dens bedste side, når vi i unikke rammer mødes og sammen skaber gode minder. Alle er velkomne – så selvom du ikke er hjemmevant i løbeskoene, kan du være med på ruten på gåben.


Stærkt samarbejde

Kronborgstafetten er en tilbagevendende begivenhed. Følgende idrætsforeninger står bag Kronborgstafetten i samarbejde med DGI Nordsjælland:

Helsingør Ski og Orienteringsklub

HIF Atletik

Kronborgstafetten afvikles i Kulturhavn Kronborg i tæt samarbejde med kulturinstitutionerne:

Kronborg
M/S Museet for Søfart
Kulturværftet
Nordhavnen

Lokale leverandører
Kronborgstafetten bygger på lokal forankring, lokalt engagement og derfor også på lokale leverandører hvor det er muligt.

Ønsker du eller din virksomhed at bidrage til Kronborgstafetten, er du meget velkommen til at tage kontakt til os.

Datoer
Kronborgstafetten har været afholdt i sin nuværende form

  • Tirsdag 1. juni 2014
  • Tirsdag 2. juni 2015
  • Torsdag 2. juni 2016
  • Torsdag 1. juni 2017
  • Torsdag 31. maj 2018
  • Tirsdag 4. juni 2019
  • Aflyst pga. covid-19 2020
  • Aflyst pga. covid-19 2021
  • Aflyst i 2022
  • Torsdag 8. juni 2023
  • Torsdag 6. juni 2024

Presse:
Se under  Kontakt >